Han hang deroppe og dinglede i en gren, der syntes tyndere end mit håndled. Med støvlernes sporer i barken på det dødsdømte træ og en wire på nabogrenen. Den, der skulle saves af nu. Det blev den, og fra jorden kunne jeg hale den langsomt nedad, så hverken tagets plader, naboen eller jeg ville få den ned over os i frit fald.
Så svingede Christian sig selv en hel omgang rundt om stammen, klatrede 30 centimer længere ned og satte sin wire fast i en ny gren. Så let og uberørt, som gik han rundt og vandede blomster i haven en hel del svimlende meter under sig.
