Forleden dag læste jeg et indlæg fra en ung kvinde, der var ked af, at hun følte sig misbrugt af mænd, der gerne spiste hendes mad, underholdt sig i hendes selskab og derefter nød hendes krop, men ikke havde pli nok til at ringe dagen efter og sige tak for en dejlig aften og nat.

Det er ikke i orden, og det bliver ikke bedre af, at det formentlig finder sted mange, mange gange dagligt uden de store konsekvenser. Og det bestyrkede mig i troen på en antagelse, jeg har næret siden min ganske tidlige ungdom – og er blevet understøttet i af adskillige såvel kønsfæller som andre: at mænd er nogle svin.