Et par kilometer ude ad Roskildevej dukkede de første op. Fjenden. I gule trøjer spurtede de forbi os og stillede sig an ved det næste lyskryds. Far og søn. Mens den ældste del af duoen vendte sig om og gloede olmt på mig, fik jeg et lynhurtigt flashback til dengang for mange måner siden, da min dengang 5-årige søn og jeg havde fået billetter til et derby i Parken på fjendens tribune. Min sagesløse nakke blev skyllet over af et brusende hav af tilsvininger, hvoraf ’pædofile svin’ var i den mildere ende. Vi gik før tid den dag.
Men nu var jeg og en mangeårig fodboldkammerat på vej til Brøndby under en usædvanlig gavmild søndagssol. En tredje ven, vi skulle møde ude på det, vi ynder at kalde Pestegnen, havde skaffet billetter. Alligevel var vi betænkelige. FCK spiller ikke ligefrem gudebold her ved sæsonens afslutning. Og der var, som altid, trusler om tæsk i luften.
