Debatten om Mette Frederiksens eventuelle Nato-kandidatur er en meget dansk debat. Overvældende meget af den handler for eksempel om, hvad det vil betyde for dansk politik at mangle Mette Frederiksen. Forsvindende lidt af den handler derimod om, hvad det ville betyde for Nato at have en generalsekretær ved navn Mette Frederiksen. Frem for, for eksempel, en ved navn Jens Stoltenberg eller Ben Wallace.

Vi har jo ellers et oplagt hjemligt sammenligningsgrundlag. Han hedder Anders Fogh Rasmussen og var som bekendt også først dansk statsminister og derefter i fem år Nato’s generalsekretær, og han render endda stadig rundt og forfølger de hardcore militante, politiske sigtepunkter, som han stod for både som statsminister og generalsekretær.