Et sted ovre østpå sætter en forbitret diktator sin kolossale hær ind for at invadere et naboland og fjerne dets demokratisk valgte ledelse. Imens diskuterer wokister mod fastholdere her på egnen det betimelige i at kalde en ispind noget med eskimo. Liberale partier holder peptalks om de videnskabsmænd fra det frie erhvervsliv, der sådan rundt regnet fem minutter i udslettelse vil opfinde den vidunderlige dims, som endnu en gang vil frelse os alle fra at lide en langsom død, kvalt af det klima, vi har ødelagt.

Hvis den aktuelle verdenssituation var en tv-serie eller en film, som desperat forsøger at slå en tragikomisk stemning op, mens vi alle står med ryggen mod den steghede mur, kunne de første scener se nogenlunde sådan ud.