For 25 år siden skrev den tyske forfatter Judith Hermann, hvad der i dag må betegnes som en moderne klassiker. Novellesamlingen ’Sommerhus, senere’ (1998) handlede om hendes generation af unge ubeslutsomme mennesker, der flakkede rundt i 90’ernes Berlin fulde af drømme om personlig lykke.

Hver og en havde fået friheden foræret. Berlinmuren var faldet, den kolde krig slut og Apartheid ophørt. Sammen befandt de unge sig i det, som politologen Francis Fukuyama kaldte historiens afslutning. Men knap anede de, hvad de skulle stille op med fremtiden. For mange var livet bare som ét langt nu – fuld af endeløse fester og rejser. Nogle af dem drømte om at eje et sommerhus, men det skulle først være senere.