Det vil ikke være rigtigt at sige, at Lars Løkke Rasmussen lyver, men det vil være forkert at sige, at han altid henholder sig til den virkelighed, de fleste andre kan se.
Som politisk figur har Lars Løkke Rasmussen en særlig evne til at skrive – og ikke mindst omskrive – den politiske historie. For hvis den virkelige virkelighed kommer på tværs, så har han både samvittighed og retorisk færdighed til at få sine subjektive udlægninger til at ligne objektive sandheder.