Arbejderbevægelsen. Smag på ordet, det har fået en ny, besk betydning. Indtil for kort tid siden var det betegnelsen for en folkelig bevægelse, der altid har anset kampen for mere fri tid som den vigtigste. Nu er det navnet på en bevægelse, der med statsministeren i spidsen vil have mere arbejde til folket. Der skal arbejdes mest muligt. Dem, der ikke gør det, er usolidariske og egoistiske, lyder anklagen.

Engang tilhørte arbejdet nødvendighedens rige, og folk kæmpede for at begrænse dets uhyrlige og nedslidende omfang, så der blev tid til at realisere andre sider af sig selv end dem, der kan lade sig gøre, mens man knokler for en løn. Det tog lang tid at opnå en femdages arbejdsuge, få arbejdsdagen ned på en passende længde og sikre ret til ferie m.m.