At det for nu ikke er muligt at adoptere fra udlandet er ikke det samme som en afskaffelse, siger Lene Myong, der mener, man må tage et grundlæggende opgør med transnational adoption som fænomen.

Professor: Adoptions-systemet er problematisk og bygger på ulighed og racisme

I praksis er det ikke længere muligt for danske familier at adoptere fra udlandet. Men det er ikke nødvendigvis det samme som en afskaffelse, siger professor Lene Myong. Foto: Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning
I praksis er det ikke længere muligt for danske familier at adoptere fra udlandet. Men det er ikke nødvendigvis det samme som en afskaffelse, siger professor Lene Myong. Foto: Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning
Lyt til artiklen

Nu er det slut med adoptioner fra udlandet – i hvert fald for en stund. Det sidste internationale adoptionscenter i Danmark, Danish International Adoption (DIA), meddelte tirsdag i sidste uge, at de drejer nøglen om. Det kommer efter organisationen har fået meddelt, at de sidste fem lande, de formidler adoptioner fra, suspenderes i en periode. 14. december sidste år suspenderede Ankestyrelsen adoptioner fra Sydafrika, fordi der var mistanke om, at adoptionerne ikke foregik efter reglerne.

Lene Myong er professor ved Universitetet i Stavanger, har forsket i transnational adoption og er selv adopteret. Hun mener, der bør tages et politisk opgør med adoption fra udlandet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her