I Ditte Gieses angreb på generationerne efter hendes glemmer hun, at hendes egen generation kom ind i mediebranchen på et langt mere gunstigt tidspunkt, og det er stadig dem, som sidder på redaktørposterne, skriver Louis Dohlmann Langen i denne klumme.
Ditte Giese tager fejl og glemmer, at hun selv er repræsentant for en generation, der har haft det ganske let og sidder på hele mediebranchen
»Giese er tydeligvis fanget i det, som filosoffen Michael J. Sandel kalder meritokratiets tyranni. Altså: Hun tilskriver, at hendes plads som fast klummeskribent på Danmarks største dagblad udelukkende skyldes hendes evner, talent, flid og arbejdsindsats«. Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen
Henter...
Ditte Giese svingede sig i fredags op på en nærmest karikeret høj hest og affyrede en bredside mod prekære ansatte i den danske medieverden.
Med den plagiatanklagede Katherine Diez som analytisk løftestang fik millennials at vide, at de var præget af en slags dovenskab og besad en naiv tro på, at de hørte til på aviser som ...(gisp) ... fastansatte. Diez er åbenbart »repræsentant for en generation, der er vokset op med forventningen om, at der altid er en forlomme«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
