I den verserende diskussion om den samfundsøkonomiske betydning af pensionsalderens start sat over for betydningen for den enkelte erhvervsaktive af at kunne trække sig tilbage i rimelig tid, mangler en medregning af nogle vigtige bløde værdier, fordi de ikke har en pris i kroner og ører.
I sig selv er det selvfølgeligt en blød værdi, at ældre mennesker kan afslutte arbejdslivet med tilstrækkelig mange gode år med tid og energi til egne udfoldelser. Men den væsentlige betydning, ældre mennesker ofte har som bedsteforældre, indgår ikke i regnestykket. I realiteten er bedsteforældres betydning for børnebørnenes trivsel og børnefamiliernes overlevelse da også ret uvurderlig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

