Jeg har fuld forståelse for Frederikssunds borgmesters kritik af udspil til kommende råstofplan for region Hovedstaden, som beskrevet i Politiken 20. august 2024. Udspillet udstiller desperationen i det regionale arbejde med at opfylde lovgivningen, selvom virkeligheden har flyttet sig markant siden den blev vedtaget.
50 år – så gammel er lovgivningen om råstof-forsyning i Danmark. Det betyder blandt andet, at der ikke tages højde for den udvikling, der er sket inden for ressourcebæredygtighed, som jo er en kæmpestor og vigtig dagsorden i samfundet i 2024.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

