De fordrevne fra krigen i Ukraine er blevet hjerteligt modtaget i Danmark og langt bedre end andre flygtninge. Det gælder både civilsamfundet og skiftende regeringer. Alle har været enige om, at de skulle hurtigt ind på arbejdsmarkedet og i skole og blive aktive borgere i Danmark. Velvilligheden og smidigheden over for denne gruppe har været bemærkelsesværdig for os, der på nært hold har bevidnet modtagelsen af flygtninge fra andre lande gennem årene, som
til gengæld har været præget af modvilje og benspænd.
Den politiske velvilje over for ukrainere er faktisk kammet helt over, så kommunerne har haft store vanskeligheder med at finde boliger på de få dage, Folketinget har givet dem. Og sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen er (uden for citat) bekymrede over, at interviews og fastlæggelse af identitet er så overfladisk, at man ikke rigtig ved, hvem man har med at gøre.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

