Jeg kunne knap bestå dansk i 9. klasse, og 10. klasse droppede jeg ud af med en psykisk sygdom, der opstod, fordi jeg ikke kunne klare det pres, der ventede på den anden side som et voksent menneske, der ikke passede ind i nogen af de kasser, som folkeskolen forsøger at presse de unge ned i.
Kassen er bygget af ekskluderende adgangskrav, der nu potentielt bliver skærpet yderligere for at tvinge unge mennesker ud i nogle bestemte uddannelsesvalg. Det, man i virkeligheden gør, er at stille alle de unge på en række og give en uheldig gruppe et stempel i panden: ’Ikke god nok’.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

