Egenskaben humor er halvt medfødt og halvt tillært, og ifølge humorforskeren Martin Führ læres humor i barndommen og ungdommen ligesom sprog. Disse forhold indikerer et stort potentiale for at tilegne sig humor.
Desværre undervises der ikke i humor i skole eller gymnasium. Kære læser, ræk hånden op, hvis du nogensinde er blevet undervist i håndværket humor? Dette skyldes primært, tror jeg, en uvidenhed om den forskning og omfattende faglighed, der eksisterer inden for området. Det er ærgerligt – for ligesom man bliver en bedre tennisspiller og -tilskuer ved at lære regler, teknik og bevægelsesmønstre, gælder det samme for humor. Man kan bare ikke gå til humor. Humoren sejler sin egen sø.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

