Det seneste tiltag i Folketingets Indfødsretsudvalg med at indkalde ansøgere til personlig samtale er ikke blot et ekstremt skridt i retning af selektiv behandling af borgere. Det afslører en langt dybere problematik: Danmark, som ofte praler af sin højtbesungne ytringsfrihed, demonstrerer i praksis, at denne frihed primært gælder dem, der har boet her i generationer. For nye borgere er friheden betinget og ofte underlagt det, der mest af alt minder om sindelagskontrol – en praksis, som vi ellers forbinder med totalitære regimer.
Indfødsretsudvalget har indkaldt en håndfuld ansøgere, som ellers opfylder alle krav og normalt ikke ville skulle igennem udvalget. Formanden Mikkel Bjørn (DF) har nemlig valgt personligt at gennemgå Facebook-profiler for ansøgere med muslimske navne flere år bagud. En indsats, som må have taget betydelig tid og ressourcer. Her har han fundet nogle stykker, der har ytret sig »i strid med danske værdier«, bl.a. imod homoseksualitet. Pludselig fremstår DF som den store forsvarer for LGBT-rettigheder, hvilket partiet ellers traditionelt har stemt imod. Bjørn mener også, det er udtryk for manglende dansksindethed, hvis man skriver opslag på arabisk eller har et Palæstina-flag på sin profil. Dette har han endda stillet officielle spørgsmål om til ministeren.
