Danmark er verdens bedste land på en række områder. Det synes vi danskere selv. Mange områder kan fremhæves. Skatteområdet kan dog ikke regnes for et stolt foregangsområde, som andre lande kan lade sig inspirere af. Selv om mange danskere, bl.a. undertegnede, stadig betaler deres skat med glæde, og endnu flere siger, at de gør det, så er det et maltrakteret system, og et eksempel på, hvor grusomt galt det kan gå, når et samfund baseret på tillid bliver administreret gradvis ringere og ringere, indtil der opstår deciderede kløfter mellem staten og borgerne.
Faresignalerne på et system i opløsning er efterhånden meget tydelige. Vi har passeret det punkt, hvor problemerne kan anskues som vitser, hvor vi alle sammen ryster let på hovedet over udsendelse af breve om småbeløb, som det er dyrere at inddrage end selve gældsbeløbet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
