Går man en tidlig morgen forbi Det Kgl. Bibliotek i Aarhus hen mod semesterets afslutning, vil man se en lang kø af studerende. Når dørene åbner kl. 8, bevæger flokken sig hastigt og målrettet mod første sal, hvor de morgenfriske sikrer sig en plads på den gamle læsesal. Trods omfattende ombygning af Bogtårnet (som biblioteket i Aarhus også kaldes) står den gamle læsesal stort set, som da biblioteket slog dørene op i 1963 – læsepladser på rad og række omgivet af reoler med bøger fra gulv til loft.
Netop bøgerne, siger de studerende, er en af årsagerne til, at dette er det foretrukne studiespot. Bøgerne er med til at skabe en atmosfære, der indbyder til fordybelse og ro.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
