Ombudsmanden vælges i en lukket proces. Hvorfor er der i Danmark nærmest udviklet en tradition for, at det skal være vanskeligt at drage magten til ansvar?
Skæbnens ironi: Vogteren af åbenhed i forvaltningen vælges i en lukket proces
Hvem skal være den næste ombudsmand? Det har på et eller andet tidspunkt været temaet for alle jurister med interesse for offentlig ret, når vi har mødtes i forskellige sammenhænge, siden det blev offentligt kendt, at den forhenværende Niels Fenger var den danske kandidat til at blive ny dommer ved EU-Domstolen.
Embedet er i gode hænder. Som konstitueret ombudsmand har det været varetaget af landsdommer Henrik Bloch Andersen siden 11. oktober. Men er valget af den nye i gode hænder? Processen trækker ud, og selv om det er landets fineste forsamling – Folketinget – der står for det, virker det, som om man ryster lidt på hænderne. Hvorfor skal det trække ud?
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
