Politikerne er i gang med at vedtage en reform, der skal fremme interessen for erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelser, fordi for mange procent af en ungdomsårgang i dag vælger det almene gymnasium. Derfor vil man introducere en ny ungdomsuddannelse, epx, som skal understøttes økonomisk og tilbyde attraktive miljøer, gode faglokaler og dygtige undervisere.
Men samtidig hæver man adgangskravet til det almene gymnasium, så man nu skal have 6 i gennemsnit efter endt afgangsprøve for at komme ind. Og her opstår problemet. For på den ene side skal det være sejt at tage en gymnasial uddannelse af mere praksisrettet karakter, men på den anden side signalerer man med det nye adgangskrav, at det kun er de klogeste, der får mulighed for at vælge stx.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

