Året er 1721, og vi forestiller os, at det er istid, og at der kommer en lille hær af kalaallit/grønlandske kajakmænd og umiat/konebåde til Danmark. Den grønlandske befolkning er på en million og har befolkningsrige inuitallierede i Nordcanada, Alaska og Sibirien. Den danske befolkning er på nogle tusind. Kalaallit går i land med harpuner og ulo’er/kvindeknive og fortæller folk, at de skal omvendes til at lave åndemaning og maskedans, ellers vil der blive begået vold mod dem. Og det bliver der også.
Danskernes høst er slået fejl på grund af kulden, så de føler sig udsat og håber, at de nyankomne kan vise sig at være et udviklende samarbejde. De går med til at droppe kirkesang og læsning af bøger, for nu er det muskelkraft til fangst, der batter. Kalaallit har det hele med: sæler, isbjørne, rensdyr og hvaler, som nu bliver lukket ud i naturen, så de kan formere sig.
