Kuglerne suser i dette øjeblik om ørerne på modige ukrainske soldater på Europas østlige flanke. Sådan har det været i tre år. Meget tyder på, at også de kommende år vil blive urolige i Europa. Derfor har danske politikere for nylig besluttet at bruge flere penge og sætte tempoet op, når det gælder det danske forsvar.
Det er et politisk valg, hvor mange penge der skal bruges på forsvaret. Men diskussionen må ikke kun handle om ’hvor meget’ eller ’hvor hurtigt’. Vi bør også have en tredje overvejelse med i ligningen, nemlig ’hvor henne’. For hvor skal fremtidens materiel til det danske forsvar produceres?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


