Jeg må blankt erkende, at jeg slet ikke forstår det. Vi snakker om vores egen ødelæggelse, som om den er blevet helt naturlig at forholde sig til; som om den pludselig er blevet hverdag. Stiller vi virkelig ikke højere krav til os selv eller vores ledere?
De senere år har det handlet om konflikt og krig, hvilket har gjort verden til et mere usikkert sted, end vi har været vant til længe. Denne nye verdenssituation kræver naturligvis, at vi alle forholder os til den, samt at vores folkevalgte repræsentanter behandler og undersøger de muligheder, vi har for at håndtere den. Det forstår vi alle sammen. Det er logisk. Vi må naturligvis prøve at forstå, hvordan vi agerer i en verden, hvor de vigtigste spørgsmål pludselig handler om sikkerhed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
