Graviditetstesten viste positiv, og allerede fra det øjeblik vidste jeg, at jeg skulle testes for graviditetsdiabetes. Jeg er overvægtig, og det betyder, at jeg automatisk ender i kategorien af dem, der har risiko for at udvikle graviditetsdiabetes.
Umiddelbart kan det virke fornuftigt, at sundhedsvæsnet er opmærksomme på den slags risici – graviditetsdiabetes medfører en let øget risiko for, at man får for højt blodtryk, svangerskabsforgiftning, for meget fostervand eller føder for tidligt, ligesom det kan medføre, at barnet kan være for stort ved fødslen. Men for mig skulle stemplet som risikopatient føre til en lang og svær proces, som kun gav mig flere spørgsmål end svar og efterlod mig med følelsen af at blive set ned på og stigmatiseret.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
