Da jeg en morgen for cirka 15 år siden står og kigger på det børneværelse, der sammen med et badeværelse, et soveværelse og en halv stue, er ramt af en vandskade, kan jeg mærke, at symptomerne på stress presser sig på. Ikke alene på grund af vandskaden og den store renovering i mit hus, jeg nu skal til at være projektleder for. Men fordi det kommer oven i et hav af andre ting.
Alvorlig sygdom rammer den nærmeste familie. På arbejdet står det ikke stille – og vi er en småbørnsfamilie, der i forvejen har travlt nok med at få tingene til at passe sammen, som de fleste danskere kender det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
