I et debatindlæg i Politiken 21. maj satte tre amerikanske forskere spørgsmålstegn ved reglerne for minedrift i Grønland. Forskerne er bekymret for, at formuleringerne i den grønlandske minelov er for generelle og dermed for svære at håndtere for et land med en lille administration. De er bekymret for miljøet og for, om Grønland forstår sin rolle i værdikæderne for mineraler. Indlægget bunder i misforståelser eller manglende indsigt – derfor denne replik.

Skiftende grønlandske regeringer har i årevis arbejdet på at udvikle råstofsektoren og er i den proces fuldt ud klar over, at vi primært vil være til stede i første del af værdikæden. Vi råder ikke over en stor industriel produktion og kommer næppe til det, blandt andet grundet en lille og næsten fuldt beskæftiget arbejdsstyrke. Derfor er det vigtigt for os at sikre os en rimelig andel af indtægterne fra første led i værdikæden. Vi har også været meget bevidste om at stille høje krav. Fordelen ved at være en ’late bloomer’ som råstofland er, at vi har kunnet lære af andre landes erfaringer, og vi har derfor kigget mod Norge, Canada og andre jurisdiktioner, der er kendetegnet ved gode standarder.