Når Politiken bringer en fremskrivning med overskriften ’I 2096 kan flertallet i Danmark være indvandrere eller efterkommere’, bliver det præsenteret som et neutralt statistisk scenario. Men i praksis viderefører det en fortælling, vi burde være langt forbi: at danskhed er noget medfødt, og at et menneske med anden etnisk baggrund aldrig helt kan blive en af ’os’.
Artiklen opererer med et begreb som ’dansk oprindelse’, der defineres så snævert, at selv børn født og opvokset i Danmark ikke regnes med. I fremskrivningen forbliver børn og børnebørn af indvandrere i kategorien ’efterkommere’ – uanset sprog, statsborgerskab og kulturel tilhørighed. Det er ikke en objektiv metode, det er en ideologisk konstruktion.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
