Det er skræmmende at være vidne til, hvor uoplyst en forsvarsordfører kan være i forhold til moderne krigsførelse. Lise Bech, mf og forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne, insisterer i den nuværende debat om Danmarks kommende luftforsvar på, at hele Danmark – hver en kvadratmeter og hver en borger – skal dækkes af det kommende luftforsvar. Det lyder måske sympatisk og nært for hendes nordjyske vælgere, men det er samtidig teknologisk og militærstrategisk nonsens.
Forestil dig hele Danmark dækket med jordbaseret luftforsvar – fra Skagen til Gedser, fra Hirtshals til Nexø. Det ville kræve et netværk af missilbatterier, radarstationer, bemanding og vedligehold, der ville løbe op i et enormt milliardbeløb årligt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
