For to måneder siden råbte jeg om hjælp her i Politiken. Jeg beskrev hvordan jeg – med alvorlige helbredsmæssige og sociale udfordringer – var faldet ned mellem stolene i systemet. Hvordan ingen kommune ville tage ansvar for at hjælpe mig, fordi der i det, jeg flyttede fra et kælderværelse i Holstebro til et midlertidigt værelse i Fredericia, opstod uenighed mellem de to kommuner om, hvis ansvar jeg var. Min situation var ved at blive desperat.
Siden da har jeg kæmpet. Jeg har ringet utallige gange til kommunen, sendt mails, klaget, mødt op. Jeg har skrevet til borgmesterkontoret, udtalt mig i medierne, holdt fast. Men nu er jeg der, hvor jeg frygtede at ende: På gaden. Fra i morgen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
