Debatindlæg afMonica Ghafuri

Medstifter af ngo’en ANaR

I disse dage er det fire år siden, Taleban generobrede magten i Afghanistan. Siden har landets kvinder oplevet deres rettigheder forsvinde. Men kvindekampen i landet er fortsat stærk.

Det er på tide, vi rydder op i den forsimplede fortælling om, at afghanske kvinder er svage 

Lyt til artiklen

I et lille hjem i Glostrup sidder jeg side om side med min mor på den brune sofa. Mens vi drikker grøn te med knust kardemomme, kører Go’ Morgen Danmark i baggrunden. Lydmor optræder med sin nyeste sang og danser bølgende i takt til musikken.

»Hun minder mig om Parisa Mursal«, siger min mor på dari. »Det er måden hun danser på«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet

    2. 2

  2. Britisk Eurovision-ekspert: Sådan har vi aldrig set kassen før

    3. 3

  3. Nu gider hun ikke høre på mere pis fra Trump

    4. 4

  4. De samme ord, jeg lærte at forsvare som palæstinenser, bruger flere danskere nu om sig selv

    5. 5

  5. Plejemor: Hvordan kan det være, at den eneste faggruppe, der arbejder i døgndrift for at sikre sårbare børns trivsel, står uden rettigheder?

    6. 6

  6. Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her