Ifølge Skatteministeriet bliver en pose kaffe på 500 gram fem kroner billigere, hvis kaffeafgiften fjernes. Regeringen planlægger desuden at fjerne chokoladeafgiften – alt sammen for at nedbringe danskernes leveomkostninger. En ofte fremført forklaring på de høje fødevarepriser er de voldsomt stigende priser på kaffe- og kakaobønner og andre råvarer på verdensmarkedet. De stiger bl.a. som følge af klimaforandringer, der reducerer høstudbyttet og gør selve høsten dyrere. For eksempel betyder hyppigere regn, at kaffebuskene sætter bønner oftere, men i mindre mængder. Højere verdensmarkedspriser øger selvsagt producenternes omkostninger, som de så må vælte over på forbrugerne. Skattelettelserne i Danmark skal derfor lette byrden for de danske husholdninger.
Der er ingen tvivl om, at klimaforandringer har stor betydning for landbrugets vilkår verden over og dermed for produktionsomkostningerne. Alligevel er den aktuelle debat om, hvordan skattelettelser næsten automatisk vil sænke priserne for forbrugerne, problematisk på to måder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
