Leder afMarcus Rubin

Kronikredaktør

Lavere elafgifter virker som en hovsaløsning.

Regeringen har fundet et columbusæg. Men giver det mening?

Lyt til artiklen

Mange danskere er presset af de stigende priser. Og de danske elafgifter er EU’s højeste, næsten 100 gange højere end EU’s minimum. Så meget er givet. Men dermed ikke sagt, at det giver mening at koble de to ting sammen og gøre nedsættelser af elafgifterne til et socialpolitisk columbusæg. Regeringen vil nedsætte elafgiften til EU’s minimum i 2026 og 2027 for at »give danskerne mere albuerum i deres økonomi«, som statsminister Mette Frederiksen (S) siger. Prisen for regeringens generøsitet er høj, omkring syv milliarder kroner om året i de to år.

Men giver det mening? Er det klogt? Det kommer an på, hvilket problem regeringen forsøger at løse. Er ideen, som regeringen siger, at hjælpe pressede danskere, virker det som et ualmindelig stumpt og meget dyrt redskab.

For ja, naturligvis vil alle danskere, herunder også de mest økonomisk pressede, få glæde af lavere elpriser. Ifølge regeringens beregninger vil en enlig kontanthjælpsmodtager, der bor i lejlighed, spare 1.000 kroner om året, mens en arbejderfamilie i hus vil spare lige knap 4.000 kroner. Gode penge og helt sikkert noget, som også kan mærkes i en beskeden og presset økonomi. Men samtidig vil velhavende familier med villaer, elbiler og sommerhuse selvsagt spare meget mere. Kunne hjælpen virkelig ikke laves mere målrettet?

De lavere elpriser vil formentlig sætte mere gang i den grønne omstilling med flere elbiler og flere varmepumper. Hvor meget det reelt vil ændre, er dog ret uvist. At nedsættelsen i første omgang kun gælder to år, begrænser åbenlyst effekten. Og at brancheforeningen Green Power Denmark er glad og kalder tiltaget »en gave til den grønne omstilling«, er ikke overraskende. Mere interessant er, at Det Miljøøkonomiske Råd har beregnet, at elforbruget vil stige som følge af de lavere afgifter, og klimapåvirkningen vil være minimal, selv om grøn strøm udgør en større og større del af det samlede elforbrug. Rent klimamæssigt får Danmark altså ikke det helt store ud af de mange milliarder.

Så spørgsmålet er: Er dette virkelig den bedste måde at hjælpe økonomisk pressede familier? Kunne det ikke gøres mere målrettet og langt billigere? Selv om statskassen bugner, er 14 milliarder på to år stadig utroligt mange penge. Og er det for at hjælpe den grønne omstilling, virker det også som en dyr og ikke voldsomt effektiv løsning. Regeringen skylder os alle sammen en bedre forklaring på, hvorfor det giver mening at stort set fjerne elafgifterne. Hverken for klimaet eller pressede familier er det en oplagt vinder.

Marcus Rubin

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her