Da sommerferien lakkede mod enden, begyndte jeg at glæde mig til at komme tilbage på mit arbejde på akutmodtagelsen. Men jeg havde også lidt ondt i maven over den hverdag, som jeg vidste ventede. Vinteren er lige om hjørnet, og politikere synes endnu en gang at have glemt de patienter, ingen gider tænke på, for lige præcis patienterne på de medicinske afsnit råber ikke selv op.
På vores kontor har vi en tavle, hvor vi kan se, hvor mange sengepladser vi har i »huset« (vores slang for hospitalets fem medicinske sengeafsnit). I de seneste måneder har vi grint lidt af, at man sagtens kan se, at det er sommer. For der er ’kun’ 10 i overbelægning, altså 10 patienter flere, end hvad vi har senge til. Om vinteren stiger det tal ret ofte til 20. Det er ret nemt at regne ud, hvor mange ekstra patienter mine kollegaer skal passe uden at ekstra personale kan trylles frem.
