Debatindlæg afSofie Henze-Pedersen

Seniorforsker ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

At slippe ud af et voldeligt forhold er ikke altid ensbetydende med, at volden slutter. For nogle skifter den blot form – men dens effekt er den samme: den fastholder kvinden i et uafsluttet forhold til en voldelig person.

Seniorforsker: »Gå«, siger vi til kvinder i voldelige forhold. Men hvad så, når volden bliver ved?

Lyt til artiklen

Når en person lever i et forhold med en voldelig partner, lyder rådet ofte: Forlad vedkommende. Men hvad siger man, når volden fortsætter – også efter, at forholdet er slut? Efter bruddet ændrer volden måske karakter, men den forsvinder ikke nødvendigvis. I sådanne tilfælde er rådet om at gå ikke længere nok, for bruddet har allerede fundet sted. Hvordan hjælper vi dem, der fortsat udsættes for vold, efter de har gjort det, de er blevet rådet til: at gå?

Selv om mange stadig forbinder partnervold med vold i et nuværende forhold, viser forskning, at volden kan fortsætte efter bruddet. I forbindelse med mit forskningsarbejde har jeg mødt kvinder, der fortsat lever med vold – længe efter, at de har forladt den voldelige partner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her