Vores søn er hjemløs, han har behov for psykiatrisk hjælp, hans liv er kaotisk. Men det kaos og den ustabilitet, som er symptomer på hans problemer, bliver det sociale systems begrundelse for ikke at hjælpe ham.
Forældrepar til udsat ung: Vi skriver dette, fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skal gøre. Vi ved bare, at vores søn har brug for hjælp. Nu!
Man går ikke bare ind på psykiatrisk akutmodtagelse. Først er der slusen. Et nøgent rum uden udsmykning. Bag en massiv skranke står en sygeplejerske og tager imod. Hun vurderer og ser en an. Først når hun trykker på knappen, åbner døren til venteværelset.
Her sidder man med tid nok til at forestille sig, hvad de andre venter på. Hvilke historier de bærer på. Og så efter nogle timer, den korte samtale med en psykiater, med et par spørgsmål, et par noter. Måske en indlæggelse og måske endda en længere behandling og udredning, det har vi inderligt håbet hver gang.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
