Lyt til artiklen
At vågne op af et stød til tarmene. At se vækkeuret igen stå på sit mørkeste sted. En isning i tindingerne, der løber hele vejen ned ad rygraden. Det er ikke en ond drøm, det er hverdagen, der finder vej til bevidstheden. Mareridtet er den virkelighed, jeg som far til en spiseforstyrret datter vågner op til.
Virkeligheden er, at min dengang 10-årige datter blev besat af en dæmon – eller sådan føltes det. Dæmonens latinske navn er anorexia nervosa. I modsætning til stort set alle andre alvorlige sygdomme ser patienten sygdommen som en ven. At kontrollere noget så basalt som sin spisning giver kontrol, når verden bliver for kaotisk, og det kan den let blive for unge mennesker som min datter.
