I sin nytårstale spændte statsminister Mette Frederiksen for alvor de integrationspolitiske muskler, da hun meldte ud, at regeringen foreslår, at »udlændinge udvises, hvis de begår alvorlig kriminalitet og idømmes mindst et års fængsel. Uanset hvilken tilknytning de har til Danmark«. Ingen lille bedrift: Det har krævet intet mindre end en ny fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det kan måske lyde en anelse ekstremt ligefrem at pille ved menneskerettighedskonventionen for at kunne få lov til at udvise flere udlændinge. Men efter min mening mangler regeringen rygrad og drager ikke de konklusioner, som deres ellers vandtætte argumenter bør føre dem til. Jeg foreslår derfor, at vi, for at være konsekvente, udviser alle kriminelle, der idømmes mindst et års fængsel.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
