Så gik der endnu et år. Og dermed halvdelen af Danmarks toårige medlemskab af Sikkerhedsrådet, som Udenrigsministeriet i samme anledning beskriver som »FN’s magtfulde organ for opretholdelse af international fred og sikkerhed og det eneste organ i verden, der kan træffe beslutninger, der er bindende for alle FN’s medlemslande«.
Man føler sig hensat til 1945, da FN blev skabt for effektivt at forebygge menneskeskabte katastrofer som den, verden netop havde gennemlevet. Og hvor de gode hensigter blev udmøntet i beføjelser til Sikkerhedsrådet til at »iværksætte økonomiske sanktioner, udsende FN-styrker for at forhindre og foregribe uroligheder eller opfordre til konkrete aktioner, såsom våbenembargo eller flyveforbudszoner«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

