Som politisk interesseret og ungdomspolitisk aktiv bliver man ofte mødt med spørgsmål om ens holdninger til konkrete sager, partier og ikke mindst personer. Særligt det sidste fylder mere og mere, og i de seneste år har én person især domineret samtalerne, nemlig Præsident Trump i USA. Det er en samtale, jeg ofte har forsøgt at holde mig ude af, fordi den sjældent ender konstruktivt og alt for hurtigt bliver følelsesladet og unuanceret. Alligevel har jeg aldrig lagt skjul på, at jeg støttede ham, hans parti og hans projekt, ganske enkelt fordi han var og er den klart bedste kandidat, når alternativet er Kamala Harris. » «

For mig handler politik ikke om personlighedskult eller tom retorik, men om konkret politik og værdier. Og netop her lå mine sympatier hos Trump. Jeg er konservativ, nogen vil måske endda sige så konservativ, at det gør noget, og derfor var det naturligt for mig at støtte en kandidat, der talte for national sammenhængskraft, respekt for landets kulturarv og et samfund, hvor almindelige mennesker har råd til at leve. Trump repræsenterede et USA, der ville være stærkt, sikkert og selvbevidst. Et USA, der kunne beskytte sig mod trusler både indefra og udefra, og som turde sætte sine egne borgere først. Det er grundlæggende konservative værdier, som jeg fortsat kan nikke genkendende til.