Regeringen ønsker at indføre et forbud mod ægteskaber blandt nært beslægtede som fætre og kusiner eller onkler og niecer. Med sit debatindlæg ’Fætter-kusine-ægteskaber har længe været et særsyn’ 15.1. bekræfter Mustafa Kemal Topal mig mere end nogen anden i – formentlig uden at ville det – at regeringen er helt på rette spor.
Sandheden er nemlig, som Mustafa Kemal Topal selv skriver: »Der er ingen tvivl om, at sådanne ægteskaber forekommer, ligesom enkelte unge må formodes at blive presset til at indgå dem«. Alligevel skriver han, at regeringen »vil lovgive mod et problem, der i dag er meget begrænset«. Ja, det vil vi. For ingen forældre skal arrangere ægteskaber for deres børn i Danmark. Vi ophæver jo heller ikke forbuddet mod at gifte sig med sin bror eller søster, fordi folk ikke gør det i praksis.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

