For et par måneder siden var vi til min kusines søns bryllup. Min kusine, som tidligere havde været gift med sin fætter gennem et arrangeret ægteskab og siden blevet skilt, skulle nu gifte sin søn bort til en pige med en filippinsk mor, der også var skilt. Begge mødre var oprigtigt glade på deres børns vegne, netop fordi de selv havde valgt hinanden.
Brylluppet var præget af traditioner fra mange kulturer. Musikken var på flere forskellige sprog. Og i stedet for den klassiske kurdiske kædedans forvandlede det unge pars venner festen til en slags Bollywood-inspireret aften på Vega. Det var nyt for de ældre generationer, men de nød de unges glæde og virkede ikke synderligt overraskede.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
