Som ung nyuddannet landmand fra sidste sommer har jeg med stor interesse fulgt med i debatten, og specielt landbrugsdebatten og debatten omkring fremtidens griseproduktion.
Specielt Radikale Venstres Zenia Stampe har på det sidste været meget skarp i retorikken, både i avisen, men også specielt på hendes Facebook, hvor hun i et opslag 14. februar skriver: »For vi danskere ønsker ikke, at vores landskaber lemlæstes af store maskiner og fabrikker. At monokulturen presser livet ud af jorden og fortrænger naturen. At vores drikkevand forgiftes. At mennesker jages væk fra landsbyerne«. Der er ingen tvivl om, at Zenia Stampe og jeg er uenige politisk, og selv om der skal være plads til uenigheder i politik, så har jeg desværre på det seneste følt, at det ikke længere kun er uenighed, men udskamning.
