På de danske folkeskoler er børn begyndt at smide jakkerne, og radiatorerne er ikke længere behængt af våde sokker og vanter, og der er givet besked til eleverne om, at man i nogle dage ikke kan bruge en sal, en aula eller et multirum, fordi der skal sættes stemmeurner og kabiner op. Der er nemlig valg. På gaden hænger de og kigger på os. De har også fundet vej til vores feed.
I sådanne tider er man som skoleprofessionel, især hvis man er perfid, vant til at skutte sig, som gik man i et stormvejr i en for tynd jakke. For der plejer at blæse en hård kuling af alskens ævl og bævl ind over folkeskolen fra de politiske breddegrader. Pludselig skal folkeskolen sættes under en skæppe, og den bliver vurderet og analyseret i formater, hvor de korte og klare budskaber er alfa og omega.
