Der er et yndigt land på 4,3 millioner hektar. Et yndigt land, hvor drømmene om rent drikkevand fra hanen er løbet ud med spildevandet. Et yndigt land, hvor vi får kræft af at drikke vand fra hanen. Et yndigt land, hvor de lokale politiske konger ikke gør noget ved deres lokalproblemer, for deres sponsorer i store John Deere-traktorer er imod. Der er et yndigt land, hvor de mest magtfulde sidder på Axelborg i stedet for Christiansborg.
Det skaber en skævvridning i den danske magtbalance, når lobbyister har mere gennemslagskraft på dansk lovgivning end konfirmand-krigerne fra den vestjyske højderyg, som udgør medlemslisten over Danmarks illiberale parti, Venstre.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

