Politikens forside torsdag om Pia Olsen Dyhrs ansættelse af en krænker som særlig rådgiver ramte mig dybt. Det er at udvise total mangel på dømmekraft at genansætte en mand som personlig rådgiver, der tidligere er fyret, fordi han havde krænket flere kvinder i SF.
Jeg har en fortid som anklager. Artiklen fik mig til at tænke på de ulykkelige ofre for krænkelser, jeg har mødt i min tid i retten. De var mærkede af følelsen af ydmygelse over krænkelserne. De oplevede også ydmygelse ved at skulle afgive forklaring i retten. Når de afgav forklaring, var den tiltalte ikke til stede.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
