Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Debatindlæg afNicolai Schønning

Hovedbestyrelsesmedlem i Autisme Ungdom

Mens mange ser sociale medier som en trussel mod børn og unges trivsel, blev Discord for mig en vej ind i et fællesskab, da den fysiske verden blev for svær at være i.

Jeg blev reddet af et fællesskab, mange forsøger at forbyde

Lyt til artiklen

Det store fokus, der har været på negative oplevelser hos børn og unge på platforme som Discord, er uhensigtsmæssigt for unge autister. Senest har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, 11. maj varslet krig mod unges brug af sociale medier. Hvis forældre vælger helt at forbyde deres børn at bruge dem, risikerer vi at ende med en stor gruppe unge, som er helt afskåret fra deres eneste kontakt med jævnaldrende, som de kan spejle sig i.

Da jeg først startede med at spille computerspil i de mindre folkeskoleklasser og havde lyst til at spille med mine venner, havde vi ikke mulighed for at snakke med hinanden, medmindre vi sad ved siden af hinanden hjemme på børneværelserne eller i vores forældres stuer. Det var der, vi havde fællesskabet. Der er blevet brugt utallige timer på både Counter-Strike og Minecraft, hvor jeg flere gange om ugen har siddet hjemme ved diverse venner og gamet. Da vi blev lidt ældre, fik vi øjnene op for Skype, som gjorde det muligt for os at spille sammen, selv om vi ikke nødvendigvis sad ved siden af hinanden. Det føltes dengang nærmest revolutionært, at vi nu ikke var afhængige af at skulle transportere computere rundt til hinanden, hver gang vi ville spille sammen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her