Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Debatindlæg afMarie Holt Hermansen

Skribent, sabbatår

Hos DSB er man mere optaget af at give en lille privilegeret gruppe mulighed for komfort på første klasse end af at løse problemerne, der udspiller sig i den tilstødende vogn. Det er et meget godt billede på klassesamfundets eksistens.

Det kræver blot en tur med et DSB-tog i myldretiden at blive bevidst om sit klassemæssige tilhørsforhold

Lyt til artiklen

Man kan let lulles ind i en tro på, at klassesamfundet ikke længere er et problem, der kan anskues med det blotte øje. Ofte fremstilles det 21. århundredes klasseskel som ét, der findes inde i vores hjerner, og bedst konkretiseres ved immaterielle ting såsom uddannelsesniveau og sundhedskompetence. Ikke ved bygninger og veje. Rum og basal adgang til institutioner i samfundet. For alle har jo lovmæssigt adgang til at komme de samme steder. Teoretisk set er vi ligestillede. Yeah right. Men det kræver blot en tur med et DSB-tog i myldretid at modbevise, at klassesamfundet stadig er et endda meget fysisk fænomen.

Bare rolig! Indlægget her er ikke den klassiskejeg hader DSB, fordi det er dyrt, og togene aldrig kommer til tiden’-ragebait, som ellers også ville være meget berettiget. Nej, dette er blot en simpel observation, rapporteret direkte fra mellemgangen i et IC Lyn-tog (jokes on me: det er 30 minutter forsinket) mellem Odense og Aarhus.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her