Sommerens studentertid og dens tilhørende mange studentergilder gav anledning til forskellige interessante samtaler med mine nu forhenværende medstuderende om politik. Her blev jeg ofte skudt det samme i skoene - at jeg er egoistisk, hjerteløs og mangler medmenneskelighed, alene fordi jeg er blå. Det kunne ikke være mere forkert.

Det er, som om medmenneskelighed for venstrefløjen kan måles i, hvor mange af skatteydernes penge man vil dele ud, og hvor mange gaver man kan love vælgerne. Prioriterer man i stedet frihed og ansvar og sætter individet i centrum, stemples man per automatik som en kold kyniker.