Jeg var 19 år og havde været ansat som pædagogmedhjælper i en vuggestue i blot to måneder, da jeg pludselig stod med et ansvar, jeg ikke havde forestillet mig. Et barn havde svært ved at spise, og jeg fik til opgave at tage med barnet til sundhedsplejersken og efterfølgende deltage i en samtale med forældrene om barnets trivsel og spisevaner.
Jeg havde ingen pædagogisk uddannelse og kun to måneders erfaring fra institutionen. Alligevel var det mig, der skulle være med til at håndtere en bekymring om et lille barns trivsel.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.