Jeg kan godt forstå, hvorfor begrebet ’mænds overgangsalder’ har appel. Det sætter et enkelt navn på en erfaring, som nogle mænd genkender: at noget ændrer sig midt i livet. Men jeg er stadig skeptisk over for betegnelsen.

Vi forandrer os biologisk, psykisk og socialt. Nogle gange kræver det lægelig behandling. Andre gange handler det om motion, søvn eller alkohol. Nogle gange om arbejde, parforhold eller seksualitet. Og nogle gange kræver det måske først og fremmest en accept af, at man ikke skal være den samme mand som 55-årig, som man var som 25-årig.

Som mandeforsker synes jeg derfor, at et andet spørgsmål er mere interessant.